Forestillinger 2011/2012:

Denne side opdateres automatisk hver 3. minut!

Herunder kan du se hvilke forestillinger vi har i sæsonen 2011/2012.


  Forestilling Dag Tidspunkt
Marguerite - en pige med pep Onsdag den 28. september 2011 kl. 19.30
Velkommen på forsiden Tirsdag den 4. oktober 2011 kl. 19.30
Mogens og Mahmoud Onsdag den 2. november 2011 kl. 19.30
  Fantastian & Olivers juleshow Søndag den 4. december 2011 kl. 16.00
Krag en statsmand Onsdag den 11. januar 2012 kl. 19.30
Rhapsody Fredag den 20. januar 2012 kl. 19.30
Paul Marocco & Olé Onsdag den 1. februar 2012 kl. 19.30
Antboy - en vaskeægte superhelt Onsdag den 22. februar 2012 kl. 16.00
Det glade vanvid Tirsdag den 28. februar 2012 kl. 19.30
Lykkebjørn Onsdag den 21. marts 2012 kl. 19.30
       

Marguerite - en pige med pep.

Medvirkende: Miriam Rosenbaum

Et kalejdoskopisk portræt af skuespillerinden og mennesket Marguerite Viby. Forestillingen former sig om en musikalsk, morsom og dramatisk dialog imellem Marguerite Viby og skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum. Med udgangspunkt i Ebbe Mørks portrætbog "Det er sjovt at være til", Susse Wolds selvbiografi "Fremkaldt" og interviews med Marguerite Viby samler Ina-Miriam  Rosenbaum på scenen elementerne til et moderne og nuanceret portræt af den folkekære kunstnerinde - "en pige med pep".


Velkommen på forsiden.

Medvirkende: David Owe, Laura Drasbæk og Henrik Prip

David Owe spiller TV-kendissen Barry, som havner i et ubehageligt magtspil med to rovdyr fra tabloidpressen. De udgiver sig for at være bankansatte og lokker ham i en fælde med skjult kamera og en bugnende minibar. Stykket er en aktuel og nødvendig kommentar til den usunde symbiose mellem kendisser og pressen. 
 


Mogens og Mahmoud.

Medvirkende: Omar Mazouk, Flemming Jensen, Christine Gjerulff, Susanne Heinrich, Claus Bue og Max Hansen

To mænd. Forskellig baggrund. Forskellig religion. Forskellig generation. Forskellig indkomst. Forskellig barbering. Det går aldrig! Og så gør det måske alligevel. For første gang står stan-up ´eren OMAR MAMOUD på en teaterscene som skuespiller. Og det gør han sammen med en mand, der har været stand-up´er, siden Omar gik i 1. klasse - FLEMMING JENSEN.


Fantastian & Olivers juleshow.

Medvirkende: Thomas Høj og Ole Løhde

Disney jule medley med de sange, vi alle elsker fra Disneys juleshow samt The Musical, som er nissernes egen fortolkning af, hvordan julen blev til.


Krag en statsmand.

Medvirkende: Thomas Guldberg Madsen, Tom Rosendahl og johanne Nørregaard-Nielsen

Oppe i himlen eller sådan er sted har Helle Virkner inviteret den vigtigste mand i sit liv Jens Otto Krag på visit. Men Helle er ikke ude i hverken forsoningens eller romantikkens ærinde. Hun er ude efter svar og afklaring. Derfor har hun inviteret en tredje person med, Jørgen Paldam. En ven, en kampfælle, men også en rival og modstander i det livslange magtspil.


Rhapsody.

Medvirkende:

Som moderne mennesker stræber vi efter perfektion. Vi vil være velfungerende, respekterede, vellidt og attråværdige smukke og aktive mennesker med styr på vores liv og succes på alle fronter . Ved at sammenstille hverdagsmenneskers daglige rutiner med nogle af operaverdenens følelsesmættede arier, skaber to stjernekoreografer Kim Brandstrup og Tim Rushton sammen med Dansk Danseteaters dansere et bevægende billede af det moderne menneskes ensomhed, drømme og længsler.


Paul Marocco & Olé.

Medvirkende:

Cabaret en komisk - teatralsk - Flamenco eksplosion med Paul Marocco, Guillermo de Endaya og Antonio Gomez. Der er international komik, musik og aristeri i verdensklasse når de tre "guitaratos" fra Olé optræder. Deres vilde flamenco- parodi blæser hjernen ud når de indtager scenen med storm, med deres blanding af humor og forbløffende musikalske færdigheder.

Billetter til denne forestilling er inklusive spisning: Spanskinspireret Oksefilet og der kan købes drikkevarer til maden.  Entreen er en pakkeløsning, altså kr. 100,- oveni den ordinære pris.


Antboy - en vaskeægte superhelt.

Medvirkende: Robert Hansen, Jens Andersen. Torben Sekov, Camille Lohmann m.fl.

Historien om Antboy er historien om lille, tykke Pelle Nøhrmann fra 6. klasse skolegårdens nederste hakkekylling og terror-tvillingernes absolutte yndingsoffer. Men da Pelle en dag bliver bidt af en temmelig speciel tissemyre, forandrer hele hans verden sig som med et trylleslag. Han begynder at udvikle de mest utrolige kræfter og bliver til superhelten ANTBOY - myredrengen!

 


Det glade vanvid.

Medvirkende: Ditte Gråbøl, Søren Østergaard, Birgitte Raaberg og Michael Hasselflug

At elske og ære i medgang og modgang bliver rigtig svært , da en skilsmisse står for døren efter 18 års ægteskab. Ondskaben flytter ind og to skarpe advokater er med til at tilspidse sagen, så det bogstavelig talt bliver en kamp på liv og død. Først skrev Warren Adler romanen The war of the roses, som blev den succesfulde film med Michael Douglas og Katleen Turner, nu har han så begået teaterstykket, som her får sin verdenspremiere.


Lykkebjørn.

Medvirkende: Lotte Andersen, Allan Klie, Claes Bang, Kristine Nørregaard

Lykke Bjørn er en rørende kærlighedshistorie om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af omverdenens krav og forventninger. Da den selvudslettende Karin Lykke mister sin mor falder hele hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin strømlinede og succesfulde arkitektlillebror Nikolaj og med en ung rengøringshjælp som eneste menneskelige kontakt, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed. En dag møder hun den hjemløse Johannes Bjørn, og sammen med ham kaster Karin sig ud i en berusende kærlighedsspiral, der kan trække dem begge enten op eller ned.